En rigtig ØV-dag

Min depression del 1; jeg er ikke farlig

Det her indlæg bliver nok mit hidtil mest grænseoverskridende. Men jeg synes, at det er super vigtigt at få belyst det her tabu! Jeg har skrevet del 1 i overskriften fordi, at jeg er sikker på, at det her ikke er min sidste snak om depression.

Faktisk så er jeg stadig en smule bange for at fortælle ”nye” mennesker om mit mentale helbred, og det at jeg er syg med depression. Netop fordi at det derude i den virkelige verden er noget, vi ikke snakker om. Jeg er altid vanvittig bange for, at de jeg fortæller det til, vil kigge skævt på mig eller tage et skridt tilbage. Det kan tit og ofte godt føles som om, at mange ikke tør at snakke med en, netop fordi at de tror at man er lavet af glas, og fordi at de er bange for, at når de snakker med mig, så kan jeg kun snakke om, hvor dårligt jeg har det. NO WAY!

Faktisk gider jeg ikke rigtig at snakke om det. Det tror jeg er meget forskelligt fra person til person. Hvis nogle spørger ind til det, er jeg selvfølgelig mere end villig til at svare på alle spørgsmål men, hvis det ikke er noget der bliver bragt op, så er der tusinde af andre ting, jeg meeeeeget hellere vil snakke om.

Jeg er ikke anderledes som person, når du møder mig, bare fordi der står depression beskrevet på min lægeerklæring. Jeg er stadig mig! Jeg elsker at grine og joke, og har tonsvis af selvironi og flabethed. Dette har på ingen måder ændret sig!

Dog er der dage, hvor jeg pakker mig ind under dynen, og gemmer mig for hele omverdenen, fordi jeg ikke kan magte noget som helst. Men det ser du ikke. Og jeg ynder ikke at vise det. Det er faktisk heller ikke værd at se på, hvis jeg skal være helt ærlig. Men det sker. Og det er der, min depression kommer til udtryk, derhjemme. Jeg har de her lortedage, hvor intet føles godt nok og, hvor det bedste sted at være er langt væk fra glade mennesker. Det lyder måske åndsvagt, men når jeg har en dårlig dag, kan jeg slet ikke magte, at andre mennesker er glade, for, for mig er der slet ikke noget at være glad for.

At have sådanne dage er helt normalt. Du har dem sikkert også, selvom du ikke har en depression, jeg har dem nok bare oftere og i slemmere grad. Jeg er klar over, at depression kan være utrolig forskelligt fra person til person. Derfor kan jeg kun udtale mig om mine egne erfaringer.

Jeg bryder mig slet ikke om, at skulle være nervøs for at fortælle andre mennesker, at jeg har været sygemeldt med depression, og at jeg stadig ikke er tilbage på fuldtid igen. Det føles ikke rart. Jeg kæmper hver evig eneste dag for at få det bedre, og det synes jeg fandme er sejt!

Jeg vil gerne indrømme at jeg, før jeg selv stod i den her situation, ikke fattede, hvordan folk med depression havde det. Jeg kunne slet ikke forstå, hvordan man kunne komme så langt ned. Og jeg skal da være ærlig at sige, at jeg også selv var en smule ”bange”, for at skulle snakke med folk, der var mentalt syge. Måske netop fordi jeg var bange for, at skulle trækkes ned med dem.

Og sådan er det jo slet ikke. Det ved jeg nu. Jeg har en del at kæmpe med, og en del jeg skal lære. Og lige så hårdt som det er, lige så fedt er det også! Jeg er faktisk glad for at jeg i så ung en alder, får lov til at lære så meget om mig selv. Jeg er sikker på, at det i fremtiden hjælper mig til, at blive en meget bedre udgave af mig selv!

Så husk på at jeg og andre med depression, ikke er farlige at snakke med eller anderledes end normalt. Vi har bare vores ting at kæmpe med, såvel som du har dine.

Og vigtigst af alt. Du er ALDRIG alene!

2 kommentarer

  • Charlotte

    Der er mange flere, end man tror, der kæmper med depression, angst osv. Der er bare ikke mange, der tør at tale om det, derfor er dit indlæg mega fedt! Jeg har selv kæmpet med depression, så jeg ved udemærket, hvad du går igennem. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • EnFacade

      Hej Charlotte!
      Det varmer altid mit hjerte at få sådanne søde kommentarer, tak for det!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En rigtig ØV-dag