Lige nu er jeg i sommerhus. Her er meget stille. Jeg nyder det. Mit eneste selskab er mine forældres hund, som jeg har stjålet med. Jeg troede faktisk, at jeg ville komme til at kede mig heroppe, men det gør jeg ikke, tvært imod. Min hjerne får endelig ro til at bearbejde en helt masse. For ikke så længe siden blev jeg på samme dag inden for et meget lille tidsrum stillet to spørgsmål af to forskellige kollegaer. Det første var: ”hvordan har du det?”. Det andet var: ”hvordan går det?”. To spørgsmål jeg aldrig havde tænkt over, betød to helt forskellige ting for mig. Til det første spørgsmål svarede jeg med tåre i øjnene: ”jeg lever”. Til det andet...