Den kærlighed

Den 20. januar 2019 valgte jeg at udgive mit første blogindlæg. Det var ca. et år efter, at min farmor gik bort. Her vidste jeg ikke, at jeg faktisk sad midt i en depression, men jeg havde her bare brug for at komme ud med mine tanker og følelser, i håbet om at det ville hjælpe mig til at forstå. Jeg savner stadig. Mest min farmor. Rigtig meget min farmor. Jeg synes stadig, at det er vildt svært, at hun ikke er her mere, og jeg græder stadig når vi som familie snakker om hende. Men jeg ved at hun vil se mig glad, det er der ingen tvivl om. Jeg har aldrig været i tvivl om hendes kærlighed til...

Jeg har grædt på min fødselsdag

Hej vennerne! Det er ved at være ret længe siden, at jeg har skrevet noget herinde, og jeg havde faktisk tænkt, at mit næste indlæg skulle handle om det, at jeg er flyttet til Malta og bla, bla, bla. Og det indlæg er også i proces, men så, så jeg det her qoute: Og det ramte mig virkelig helt ind i knoglerne der, hvor alting gør allermest ondt! Jeg græd på min fødselsdag, og jeg husker tydeligt, at jeg ikke havde lyst til at se nogen. Derfor havde jeg ikke inviteret til noget som helst. Jeg plejer ellers altid at invitere både familie og venner til en eller anden form for hygge på min fødselsdag, men det her år kunne...

Mobning og selvværd

Der er mange af de ting, som jeg døjer med, der stammer helt tilbage, fra da jeg blev mobbet i mine teenageår. For eksempel det at føle sig forkert og ikke rigtig føle at man passer ind. Jeg kan utrolig nemt føle, at jeg ikke passer ind i store forsamlinger, eller sammen med mennesker jeg ikke rigtig kender. Jeg er vildt bange for at sige noget forkert, eller for at de omkring mig synes, at jeg er mærkelig. Derfor holder jeg oftest mund og lytter, med mindre jeg bliver spurgt direkte om noget. Den her forstilling oppe i mit hoved stammer fra, da jeg blev mobbet af mennesker, som slet ikke kendte mig. Jeg havde aldrig nogensinde ført en samtale...

Jeg er faldet ud af kassen

Kassen. I kender den allesammen. Nogle har den tættere inde på livet end andre. Den kasse mange af os føler, at vi skal passe ind i. Jeg har mange gange følt mig forkert, fordi jeg ikke synes, at jeg kunne finde mig tilrette i kassen. Da jeg droppede ud af min første uddannelse, følte jeg skam. Det var ikke normen at droppe ud. Men ikke destomindre var det, det der skete, og nu skulle jeg finde en ny måde at komme ned i kassen igen. Jeg starter på universitetet, så kan jeg krybe ned i kassen igen og være præcis, hvor jeg skal. Men nej. Jeg “fejlede” igen.  Jeg har sat fejlede i situationstegn, fordi det ikke er en sandhed, det var …

Tak til min depression

Er jeg glad for min depression? Ja det er jeg faktisk. Jeg vil faktisk ikke være foruden den. Siden jeg for snart et års tid siden begyndte at mærke, at noget var helt galt, og jeg herefter fik konstateret depression, har jeg lært vanvittig meget om mig selv som person. Faktisk er jeg utrolig taknemmelig for, at jeg i så ung en alder har fået lov til, at lære mig selv at kende. Det lyder måske åndsvagt, at jeg er glad for, at jeg har fået en depression. Men jeg er ret sikker på at, hvis ikke jeg var kommet helt derned, hvor jeg var, så ville jeg aldrig nogensinde finde ud af, hvem fanden Maria er. Jeg føler mig...