Jeg skriver dette indlæg uden faktisk helt at vide, hvad det er, jeg vil skrive om og, hvor jeg vil hen med det. Men nu er det snart ved at være et halvt år siden, at jeg fik at vide, at jeg er syg. Jeg har en depression. Det halve år har jeg brugt på at finde ud af, hvad det vil sige at være deprimeret og, hvorfor jeg i første omgang overhovedet er kommet helt herud. I torsdags blev min vejleder og jeg enige om, at det var på tide, at jeg blev sygemeldt. Alt den skyldfølelse jeg havde, når jeg ikke kunne magte at komme ud af døren, og alt det jeg hele tiden syntes at jeg burde,...

Jeg har igen en overvældende følelse i kroppen. Jeg har så mange følelser, at jeg slet ikke ved, hvor jeg skal starte. Jeg så egentlig ret meget frem til sidste weekend, og jeg glædede mig som et lille barn til at være sammen med alle mine aller bedste veninder. Men pludselig faldt snakket på et emne, som mit hoved slet ikke var parat til. Jeg lyttede lidt, men kunne godt mærke, at jeg måtte drage min opmærksomhed hen på en anden samtale for ikke at bryde sammen. Jeg kastede lidt de dårlige tanker væk, eller pakkede dem ned i maven, som jeg har fået at vide, at jeg gør. Hvor om alting er, så vækkede den samtale nogle følelser i...