Hvordan kan jeg egentlig få mig selv til at sige til mine veninder, at de ikke må være kede af deres kroppe. At de er perfekte, præcis som de er. At de ikke må have et forvrænget syn på sig selv. At de ikke skal tænke for meget over, hvordan de spiser. At de skal være glade for dem selv på godt og ondt. At det kan være skadeligt at have et dårligt syn på sig selv. Når jeg ikke er en skid bedre selv. Hvad fanden bilder jeg mig egentlig ind? Burde jeg ikke bare klappe i? Jeg kan da egentlig ikke tillade mig at sige sådan til dem, når jeg ikke har noget at have det i. Jeg...

Dette indlæg kommer til at handle om mig, og om den kæmpe knude inde i mig selv som jeg endnu ikke har lært, hvordan jeg skal filtre ud. I folkeskolen var jeg stille, det har jeg egentlig altid været. Det er dog blevet værre med årerne, desværre. Jeg havde det godt med mig selv engang, men det ændrede sig meget i mine teenageår. Det har det sikkert gjort for mange. Jeg mistede troen på mig selv, og begynde, at tro på de ting andre mennesker sagde om mig. Og dem tror jeg vel egentlig et eller andet sted stadig på den dag i dag. Når jeg i dag sidder, og kigger tilbage på mit liv, er jeg på ingen måder...