Der er mange af de ting, som jeg døjer med, der stammer helt tilbage, fra da jeg blev mobbet i mine teenageår. For eksempel det at føle sig forkert og ikke rigtig føle at man passer ind. Jeg kan utrolig nemt føle, at jeg ikke passer ind i store forsamlinger, eller sammen med mennesker jeg ikke rigtig kender. Jeg er vildt bange for at sige noget forkert, eller for at de omkring mig synes, at jeg er mærkelig. Derfor holder jeg oftest mund og lytter, med mindre jeg bliver spurgt direkte om noget. Den her forstilling oppe i mit hoved stammer fra, da jeg blev mobbet af mennesker, som slet ikke kendte mig. Jeg havde aldrig nogensinde ført en samtale...