Mobning og selvværd

Der er mange af de ting, som jeg døjer med, der stammer helt tilbage, fra da jeg blev mobbet i mine teenageår. For eksempel det at føle sig forkert og ikke rigtig føle at man passer ind. Jeg kan utrolig nemt føle, at jeg ikke passer ind i store forsamlinger, eller sammen med mennesker jeg ikke rigtig kender. Jeg er vildt bange for at sige noget forkert, eller for at de omkring mig synes, at jeg er mærkelig. Derfor holder jeg oftest mund og lytter, med mindre jeg bliver spurgt direkte om noget.

Den her forstilling oppe i mit hoved stammer fra, da jeg blev mobbet af mennesker, som slet ikke kendte mig. Jeg havde aldrig nogensinde ført en samtale med de her mennesker. Derfor kan jeg heller ikke 100% sige, hvad der fik dem til at gå i flæsket på mig. Og lige netop det har gjort, at jeg hver gang jeg møder nye mennesker, er vanvittig bange for, hvad de synes om mig. Jeg bruger alle mine kræfter og alt min energi på, at give det bedste førstehåndsindtryk som overhovedet er muligt. Netop fordi at jeg er utrolig bange for, at de vil kigge skævt på mig.

Jeg har endnu ikke lært at bryde den her onde cirkel, men jeg prøver på det. Hver gang jeg oplever noget positivt i den her forbindelse, hjælper det mig i den rigtige retning. Jeg havde en positiv oplevelse med min forrige klasse. Her følte jeg faktisk ikke rigtig, at jeg passede ind, og troede egentlig ikke rigtigt, at de andre kunne lide mig. Men har senere hen oplevet, at jeg har taget helt fejt i forhold til den tanke, og det giver mig endnu mere blod på tanden!

Ud over det at nærmest altid at føle sig forkert og ikke passe ind, havde jeg i meget lang tid mistet mit selvværd fuldstændig. Mange af de dårlige ting sidder stadig i mig. Noget af det er, at jeg føler mig tyk og grim mindst én gang om dagen. Jeg føler alt for tit, at jeg ikke er ‘pæn’ nok til at få en kæreste, eller ikke er ‘sød’ nok til at få nye venner. Overordnet set føler jeg mig egentlig bare ikke rigtig ‘god’ nok til noget som helst.

Alt det er jeg selvfølgelig godt klar over, ikke er sandt. Det er bare vildt svært at komme ud af de tanker, når det er noget, der er blevet bonket ind i hovedet på dig i over et år. Når noget bliver fortalt til dig gang på gang, igen og igen begynder din hjerne stille og roligt at tro på de ord. Det er det, der er sket for mig. Jeg fik så tit at vide, at jeg var forkert, grim, dum osv. At det til sidst blev min sandhed, og senere hen har været det i mange år.

Det er også grunden til, at jeg har meget svært ved at tro på pæne ord fra andre. Og grunden til at hver gang jeg laver en fejl, eller gør noget forkert, så kan jeg komme helt ned i kulkælderen. Jeg føler mig forkert gange tusind, fordi det påvirker mig gange 1000.

Jeg ville for alt i verden ønske, at min tankegang var anderledes. At jeg kunne se realistisk på tingene. Jeg vil egentlig bare gerne stoppe med at føle mig forkert hele tiden. Jeg bruger så vanvittig meget energi på at tænke over, hvad andre tænker om mig. Jeg ville ønske, at jeg kunne være ligeglad. Men jeg elsker ikke mig selv nok til at være ligeglad, endnu.

Det er en lang og latterlig hård kamp, at vende de onde dæmoner oppe i mit hoved til noget positivt. Hver gang jeg kigger på mig selv, og tænker: “Jeg ser da meget godt ud”, så er der en fucking dæmon oppe i mit hoved, der sidder og fortæller mig anderledes.

Jeg er udmærket godt klar over, at jeg skal elske mig selv, før de fucking dæmoner forsvinder. Og der er jeg slet ikke endnu. Det er ikke bare lige noget man gør. Når først nogle har vendt dit selvværd og din selvtillid på hovedet, kræver det blod, sved og tårer at begynde at elske dig selv igen.

Det er slet ikke okay, at få andre til at føle sig så forkert som jeg gør. Og jeg tror virkelig ikke at de mennesker ved, hvad de har gjort ved mig. Jeg ønsker ikke for nogen, at skulle udsættes for det samme som mig. Aldrig! Dog ved jeg også godt, at der er mange flere, end man lige går tror, der sidder med de samme følelser som mig.

Og til dig! Du er fucking perfekt! Du er slet ikke forkert! Du er lige præcis, som du skal være! Lov mig at du vil lære at elske dig selv!

Du er aldrig alene!.