Lørdagstanker

Dette indlæg kommer til at handle om mig, og om den kæmpe knude inde i mig selv som jeg endnu ikke har lært, hvordan jeg skal filtre ud.

I folkeskolen var jeg stille, det har jeg egentlig altid været. Det er dog blevet værre med årerne, desværre.

Jeg havde det godt med mig selv engang, men det ændrede sig meget i mine teenageår. Det har det sikkert gjort for mange. Jeg mistede troen på mig selv, og begynde, at tro på de ting andre mennesker sagde om mig. Og dem tror jeg vel egentlig et eller andet sted stadig på den dag i dag.

Når jeg i dag sidder, og kigger tilbage på mit liv, er jeg på ingen måder tilfreds med alle mine valg. Jeg har rigtig mange gange dummet mig unødigt og såret andre mennesker. Mest af alt når det har gjaldt kærligheden.

Jeg har haft svært ved at forstå, hvorfor et andet mennesker har syntes, at jeg var interessant.
Jeg har haft svært ved at sætte mig ind i andres følelser.
Jeg har haft svært ved at give mig hen til et andet menneske. Og hvorfor?

Jeg tror, at alt det bunder i, at jeg hele mit liv har været bange for at blive såret og skubbet til siden. Det er sket mange gange, og derfor går min krop i selvforsvar når der begynder, at opstå rigtige følelser. Jeg skubber personer, væk som jeg i bund og grund bare gerne vil have helt tæt på.

Jeg har hele mit liv fundet på undskyldninger for at beskytte mig selv. Og det sjove er, at det er det, som har såret mig allermest. Jeg har såret mig selv allermest ved at prøve at beskytte mig selv.

Jeg søger hver dag efter anerkendelsen på de sociale medier. Latterligt. Det eneste jeg jo i bund og grund gerne vil, er at finde den, som ser mig, og som ser alle mine fejl, men som gerne vil hjælpe mig igennem alt det, som jeg tydeligvis ikke selv kan klare.

Hvad fanden får jeg egentlig ud af, at der er nogle, som liker mit billede?
De liker jo bare, det de ser, de liker jo ikke mig som person.

Jeg har gode dage, men jeg har ikke fantastiske dage. Der er lang vej for mig, før jeg får fantastiske dage, men jeg kæmper, og jeg kommer ud med mine tanker, og for mig er det en start.