Jeg har grædt på min fødselsdag

Hej vennerne!

Det er ved at være ret længe siden, at jeg har skrevet noget herinde, og jeg havde faktisk tænkt, at mit næste indlæg skulle handle om det, at jeg er flyttet til Malta og bla, bla, bla. Og det indlæg er også i proces, men så, så jeg det her qoute:

Og det ramte mig virkelig helt ind i knoglerne der, hvor alting gør allermest ondt!

Jeg græd på min fødselsdag, og jeg husker tydeligt, at jeg ikke havde lyst til at se nogen. Derfor havde jeg ikke inviteret til noget som helst. Jeg plejer ellers altid at invitere både familie og venner til en eller anden form for hygge på min fødselsdag, men det her år kunne jeg bare slet slet ikke magte det!

Og det er faktisk først nu efter at have læst det der qoute, at det går op for mig, at lige præcis her var jeg på mit aller laveste, jeg var helt nede at skrabe bunden mentalt. Men jeg kørte stadig på facaden, og ingen skulle se, hvor dårligt jeg havde det. Det er nok også derfor, at det først er nu, hvor jeg er blevet bedre til at reflektere, at det går op for mig, hvor forbandet dårligt jeg havde det mentalt lige præcis på det her tidspunkt.

Der var omkring det her tidspunkt sket endnu en ting i mit liv, som fik mig til at drukne. Jeg har i forrige indlæg snakket om det her med, at jeg havde en lang periode, hvor jeg, hver gang jeg var ved at nå overfladen for frisk luft, skete der noget i mit liv, der trækkede mig tilbage i dybet. Og det her var en af de tidspunkter.

Ens fødselsdag burde være en glad dag, man burde have mennesker omkring en, der elsker en, og som bare gerne vil fejre DIG, fordi at de elsker dig. Men jeg kunne slet ikke magte tanken om andre mennesker, derfor havde jeg intet planlagt.

Jeg husker, at jeg om morgenen tager op at træne, som jeg altid gør, jeg tænkte faktisk ikke så meget over at det var min fødselsdag, og jeg var faktisk fuldstændig ligeglad. Da jeg kommer hjem fra træning ,smider jeg mig i sengen for at slappe af, inden jeg vil tage et bad. Jeg ligger der og stener ned i min telefon, som jeg gør utrolig meget, og pludselig ringer min far, jeg tænker at det nok er for at ønske mig tillykke med dagen, men nej.

Han spørger mig, om jeg ikke lige giver en kop kaffe eller et eller andet, for nu er ham og mor altså kommet hele vejen til Aarhus. Jeg husker, at jeg først bliver mega forvirret, og efter begynder tårerne bare at trille ned af kinderne på mig, fordi en følelse af glæde rammer mig helt ind i hjertet.

Den kærlighed man mærker i det sekund, er helt overvældende! Jeg troede, at jeg ikke havde lyst til at se nogen på den dag fordi alt indeni mig føltes som L O R T, men det gik op for mig, at det jeg havde aller mest lyst til, var at mærke at nogen tænkte på mig, og ikke ville lade mig være alene på min fødselsdag.

Nogengange tror man, at man bare gerne vil forsvinde fra omverdenen, når det man egentlig aller helst vil, er at blive set og føle sig elsket. Det var det der skete for mig den fødselsdag.

Senere på dagen kom verdens bedste veninder også forbi, fordi de heller ikke mente, at jeg skulle have lov til at være alene, og det er jeg fandme taknemmelig for! Hold kæft hvor følte jeg mig bare elsket den dag!

Husk på at det er okay ikke at være okay, og det er vigtigt at sætte ord på, hvad der sker inden i dig, når du har det aller værst. Det er også helt okay at spørge om hjælp, faktisk SKAL du spørge om hjælp, hvis du bøvler med noget, du godt ved at du ikke selv kan løse!

Der gik for lang tid før jeg spurgte om hjælp, og jeg havde en facade på i mange år, før jeg lod den falde og give andre lov til at hjælpe mig, og før jeg fortalte andre, hvad der egentlig foregår inden i mig. Ræk altid hånden ud, hvis du har brug for det!

Jeg indrømmer da gerne, at jeg stadig har dage, hvor jeg tror, at jeg bare gerne vil forsvinde fra omverdenen, når det jeg nok har aller mest brug for, er en der holder om mig, og fortæller mig at jeg er god nok. Forstå mig ret, jeg ved godt, at jeg er god nok, det er slet ikke det. Nogle gange har man virkelig bare brug for at høre det fra et andet menneske.