Lidt om livet som introvert.

I dag føler jeg mig glad

Da jeg vågnede op i dag, følte jeg mig glad.

Solen skinnende ind af mine alt for beskidte vinduer, og det gjorde mig lidt glad. Solen og tanken om at det snart bliver varmere, gør mig mere positiv på alting.

Vinteren har været lang, og der er sket mange trælse ting, jeg har brug for solen og dens positive energi.

Jeg har svært ved at håndtere stærke følelser, det har jeg kæmpet rigtig meget med det sidste år, men en meget klog kvinde fortalte mig i sidste uge disse sætninger:
Det skal nok blive bedste.
Følelser kommer og går.
Du holder op med at være ked af det.
Jeg er, som jeg er, og det er godt nok.

Disse sætninger skal printes ind i min hjerne og i mit hjerte. Det er vigtigt at huske sig selv på, at man er god nok, præcis som man er!

Jeg har øvet mig på de sætninger, lige siden hun sagde dem til mig, og jeg er ret sikker på, at de og hun er med til, at jeg vågner op glad i dag.

Måske er jeg ikke glad helt ind i sjælen, men jeg føler mig gladere end, hvad jeg har været længe, og det er en god start!

Det kan være utrolig svært, at minde sig selv om de gode kvaliteter man nu engang har. Det ved jeg om nogen.

Det der med at fortælle sig selv at man er god nok, præcis som man er, kan være rigtig svært. Jeg tror som oftest kun på de dårlige tanker om mig selv. Og det er forkert.

Jeg er stille og roligt begyndt at vende de dårlige tanker, der sidder i min hjerne til gode tanker. Jeg kan mærke, at det vil tage utrolig lang tid og, at det bliver en hård kamp, men jeg er sikker på, at jeg nok skal nå i mål!
Det hele tiden at være usikker på sig selv er sindssygt drænende. Hver gang man går ud fra sine trygge rammer, kommer alle tankerne: hvorfor sikker de sådan på mig, ser jeg dum ud i det her tøj, ligner jeg en reserveret kælling lige nu, de tror at jeg er en bitch, det er jeg sikker på.

Hoooooold nu op Maria!
De kender dig ikke, de ved intet om dig, de aner ikke, hvad du har været igennem!

I dag føler jeg mig glad. I dag er jeg klar til at kæmpe imod de dårlige tanker endnu engang. Jeg vil bare gerne være den bedste udgave af mig selv, og der er jeg godt på vej hen.

Det er fedt at kunne kæmpe og at kunne mærke forskellen på sig selv.
Det er fedt at have selvtillid! Jeg nyder i hvert fald det lille drys af selvtillid, jeg ind imellem får, når jeg fortæller mig selv nogle af de gode kvaliteter, jeg nu engang har. Det føles rart helt ind i hjertet, at de gode tanker ind imellem kommer til mig. Dem har jeg manglet i rigtig rigtig mange år.

Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste med disse tanker og følelser, og du skal bare vide, at du aldrig er alene!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt om livet som introvert.