En overbelastet hjerne

Det er helt okay at føle

Det er faktisk noget, jeg har rigtig svært ved. Jeg er sådan en, der når jeg bliver ramt af en følelse, mærker den 120 procent. Det vil sige, at jeg mange gange slet ikke kan håndtere alle mine følelser. Derfor prøver jeg stort set altid at skubbe dem væk fra mig.

Jeg føler med en styrke, mange mennesker ikke forstår. Det kan være svært at forklare andre, hvordan min hjerne fungere. Den kan ikke sortere de trælse tanker og følelser fra. Den vælger at føle dem helt ind i knoglerne. Det betyder også at de gode tanker og følelser forsvinder. Der er ikke længere plads til dem. De trælse får lov til at fylde for meget.

Jeg lever i en ond cirkel, hvor den ene dårlige følelse overtager den anden. Cirklen er det, jeg skal lære at forstå. For cirklen siger en hel del om mig. Det siger ham den kloge, jeg snakkede med i mandags i hvert fald.

Jeg skal lære at lade min krop føle, alt det den føler. Og lade den vide at det er helt okay!

Jeg arbejder rigtig meget med mig selv for tiden. På den gode måde. Jeg prøver at finde ud af, hvem fanden jeg egentlig er og, hvorfor jeg er kommet ’så langt ud’, kan man vist godt kalde det, som jeg er nu. Jeg finder ud af nye ting om mig hele tiden.

I mange år har det været svært for mig at forstå, hvorfor min krop reagere som den gør. Det fik jeg svar på i mandags. Mobning. Jeg har altid vist, at de grimme kommentar jeg fik den gang har ændret mig. Men faktisk troede jeg, at jeg var blevet stærkere. Det er jeg ikke. Min krop føler, alt det som den følte dengang. Intet har ændret sig der. Men det er noget, jeg skal til at lære at gøre noget ved. Jeg ved endnu ikke hvordan, men det får jeg hjælp til. Og det er godt.

Jeg håber for Guds skyld ALDRIG, at jeg kommer til at ødelægge et menneske, på samme måde som jeg er blevet ødelagt. Jeg ville sige, at jeg ikke engang ønsker min værste fjende at sidde i denne position. Men altså, hvis du har læst mit sidste indlæg, er der vist ingen tvivl om, hvem jeg gerne ville lade sidde i min position.

Dog håber jeg, at de mennesker jeg mødte dengang, som tydeligvis ikke kunne udstå mig, uden egentlig at vide noget som helst om mig, er blevet bedre mennesker i dag.

Jeg ved rigtig meget om dårlige følelser og tanker, og jeg glæder mig vanvittig meget til at vide en helt masse om de glade følelser og tanker!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En overbelastet hjerne